

Grå blokke under regnen
Jeg lærte vejen tidligt
Morgenluft med røg i den kolde gård
Naboen kigger ned, men siger ikke et ord
Trappen lugter hårdt, men vi kalder det hjem Man bliver voksen hurtigt
mellem beton og stemm'
Min mor bar verden uden at vise sit knæk Min bror bar
vrede som en sten på sin ryg
Vi lærte at smile,
selv når bordet var tomt
Og holde vores drømme varme,
når natten blev kold
De siger bare kom væk herfra Men rødderne sidder i os
Hver mur har set hvad vi bar Hver gade husker vores navn
Det' sådan det er i en ghetto
Man går med sit hjerte i skjul
Vi drømmer os væk fra det samme
Men vender tilbage hver jul
Det' sådan det er i en ghetto
Man lærer at bære sig selv
Der er kærlighed bag de hårde øjne Selv når verden vil noget
andet
Der var blå blink sent,
mens vi talte om flugt Nogen jagtede penge,
nogen jagtede luft Jeg har set gode mænd blive spist af et
ry Set små børn tegne håb over revner i by'n
Der er varme i køkkenet,
te på et blus
Gamle sår i familien,
men stadig et hus
Man kan høre på stemmen hvor langt vi har gået Vi blev
skabt af det pres,
som vi aldrig selv valgte
Hvis jeg rejser, tager jeg gaden med Hvis jeg bliver,
må jeg ændre den
Jeg er barn af alt det vi har set Og jeg bærer
det i min stemme
Det' sådan det er i en ghetto
Man går med sit hjerte i skjul
Vi drømmer os væk fra det samme Men vender tilbage hver jul
Det' sådan det er i en ghetto
Man lærer at bære sig selv
Der er kærlighed bag de hårde øjne Selv når verden vil noget
andet
Betonen kender vores skridt
Og vi prøver stadig at nå lyset